Nej, vel.
At skrive en pressemeddelelse er en af de discipliner, hvor man skal have fat i den kommunikative værktøjskasse for at montere rigtigt.
Din virksomhed kan have en nok så interessant og aktuel historie, men hvis den ikke bliver leveret på den rette måde, vil journalister på landets redaktioner skimte de første linjer og trykke på den virtuelle skraldespand.
Den første linje er afgørende. Overskriften, tænker du nok. Nej, faktisk den første linje, som journalisten eller redaktøren i den anden ende, ser. Som udgangspunkt vil en pressemeddelelse blive skrevet eller vedhæftet i en e-mail, og derfor har e-mailens emnefelt stor betydning.
Allerede her starter spillet om at få journalistens opmærksomhed. Selvom man altid synes, at ens virksomhed er interessant, så synes alle andre det ikke nødvendigvis. Skriv derfor ikke: ”Pressemeddelelse – Dit virksomhedsnavn.” Det er jo mere tørt end en klassisk ”Marie Kiks.”
Skriv åbent, dynamisk og fokuser mere på selve nyhedsværdien og budskabet end det faktum, at der er tale om en pressemeddelelse fra din virksomhed.
Nå, så langt så godt. Vores pressemeddelelse er blevet åbnet med optimisme. Journalisten eller redaktøren øjner en spændende historie, der kan blive en del af dagens nyhedsfeed.
Det skal vi ikke dræbe med en gabende rubrik.
Rubrikken skal rumme det budskab, du ønsker at fortælle med pressemeddelelsen – kort og præcist. Gå gerne til grænsen, men overskrid den ikke. Troværdighed er det vigtigste, så oversælg eller pynt ikke på sandheden for at skabe en overskrift, der sælger. Men du skal heller ikke underspille historien. Der er kamp om spaltepladsen.
Budskabet skal præsenteres hurtigt – og der må ikke være en snørklet vej derhen. Brug din underrubrik til hurtigt at beskrive, hvad pressemeddelelsen handler om.
En pressemeddelelse er bygget op om den journalistiske nyhedstrekant. Hovedbudskabet skal ikke pakkes ind i tykt gavepapir. Det skal præsenteres allerede i begyndelsen af pressemeddelelsen – og kan så senere blive uddybet.
Citater, go eller no go? Kæmpe go.
Citater giver pressemeddelelsen et mere personligt og troværdigt element. Som kommunikatør kan du bruge det til at fremhæve vigtige budskaber eller slå en pointe fast, mens journalister ser citater som værdifulde til den historie, de skal publicere.
En anden ting, der får journalisten til at knibe en lillebitte tåre, er billeder. Det visuelle sælger – både når du skal skal sælge din pressemeddelelse til mediet, men journalisten får også meget nemmere ved få visninger på historien, hvis der er et billede, der passer til pressemeddelelsen.
Du har skrevet en fængende overskrift, dit budskab præsenteres skarpt og præcist, du følger nyhedstrekanten – og du har kurs mod din anden hele side. Det kører. Ikke. Du skulle i hvert fald være stoppet for en side siden. Som udgangspunkt må en pressemeddelelse ikke fylde mere end én A4-side – og det er med hele molevitten.
Og du fik husket at medgive kontaktinfo til relevante kilder til historien, så journalisten kan følge på på pressemeddelelse og få en uddybende kommentar, ikke? Ellers så husk det! Og brief lige kilden/kilderne om, at en journalist kan ringe, så fremstår det lige så professionel, som resten af den fine pressemeddelelse, du nu har skrevet.
Du skal også videre, og jeg kan ikke samle alle pressemeddelelse-godbidderne i et blogindlæg, men hvis du har brug for, at jeg skal skrive din næste pressemeddelelse – så hiv da lige fat i mig via den lille konvolut på skærmen.
Fik jeg nævnt, at jeg også sørger for at distribuere pressemeddelelsen ud til relevante journalister og medier?… og naturligvis følger op, så vi får din gode historie bredt ud.
