Du har mange værktøjer i din værktøjskasse, men det vigtigste redskab til at gøre din virksomhed synlig og øge salget er marketing. Marketing er broen, der forbinder din virksomhed med dine kunder og potentielle medarbejdere.
Marketing handler ikke kun om at præsentere et produkt – det handler om at opbygge stærke relationer, skabe tillid og differentiere sig i et konkurrencepræget marked.
I en digital tidsalder, hvor tingene går stærkt, kan forsømmelse af marketing føre til, at konkurrenterne hurtigt tager føringen. Derfor er det afgørende at springe med på marketing-toget, inden det er kørt forbi dig. Det betaler sig – og resultaterne vil kunne ses på bundlinjen.
Har du tænkt grundigt over det? Måske kender du svaret, men spørgsmålet er, om omverdenen også gør? Hvis ikke, kan din employer branding have svigtet – og det kan få store konsekvenser, når du skal tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere.
I dag kan man ikke forvente, at ansøgningerne automatisk strømmer ind. Arbejdsmarkedet er i høj grad præget af medarbejdernes forventninger, og konkurrencen om de bedste talenter er benhård. Med en stærk employer branding-strategi gør du din virksomhed attraktiv for nye medarbejdere, og som en ekstra bonus: Dine nøglemedarbejdere bliver hos dig og undgår fristelsen til at søge mod konkurrenten.
Husk: Manglende rekruttering og tab af nøglemedarbejdere kan bremse virksomhedens vækst på sigt.
Som du nok forstår, er marketing meget mere komplekst end som så. Det handler både om, hvordan man positionerer sig i et konkurrencepræget marked, hvordan man markedsfører sig over for kunder, hvordan man tiltrækker nye medarbejdere, og hvordan man fastholder sine nuværende.
Det betyder heldigvis, at der er rigeligt at tage fat på – nogle områder kræver mere arbejde end andre, men små bække gør som bekendt en stor å.
Sådan får du kunder og glade medarbejdere
Employer branding er mere end blot en marketingdisciplin – det er tæt knyttet til virksomhedens kerneværdier. Det handler ikke om at skabe et idealiseret billede af virksomheden, men om at sikre, at den fremstår autentisk som en attraktiv arbejdsplads.
For at employer branding skal skabe værdi, er det afgørende, at arbejdspladsen lever op til de forventninger, der kommunikeres. Kandidater må ikke vildledes til en stilling, der ikke matcher det billede, der er skabt.
Når virksomheden har klare kerneværdier, et godt arbejdsmiljø og udviklingsmuligheder, er de fundamentale byggesten til et stærkt employer brand på plads.
Employer branding bliver her en kommunikations- og marketingopgave, hvor en dygtig kommunikatør kan positionere virksomheden effektivt og fremhæve dens kvaliteter som arbejdsplads gennem strategisk employer branding.