Sociale medier er i rivende udvikling, og det er ikke længere underholdning og tidsfordriv. Det er den største marketingsmulighed i 2024 og mange år frem. Det er nutiden. Det er fremtiden.
De sociale medier fungerer i dag som et digitalt butiksvindue. Det er her, kunderne kan se, hvem du er, hvad du står for, og om de gider at handle i din butik.
Fordelen ved sociale medier sammenlignet med et fysisk butiksvindue er, at du her har potentiale til at nå et publikum, der ikke er geografisk afgrænset til din placering. Med andre ord: Din potentielle kunde- og medarbejderbase er ubegrænset med sociale medier.
Antallet af sociale medier er stigende, og derfor kaster nogle virksomhedsejere håndklædet i ringen, fordi de ikke kan være til stede på alle platforme.
Den gode nyhed er, at det behøver du heller ikke at være. Det vil faktisk være mere optimalt at vælge de sociale medier, der passer til din målgruppe.
Har du en ældre målgruppe, vil det største sociale medie, Facebook, være tilstrækkeligt. Ønsker du at nå den helt unge målgruppe, er TikTok måske et bedre valg. Og husk: Du kan altid skalere op og ned. Det gode ved sociale medier er, at du kan bruge data til løbende evaluering.
Som du nok forstår, er der et nærmest endeløst potentiale i sociale medier, som kan forme din virksomheds nutid, men også fremtid.
De frø, du sår i dag, kan blive til spirende vækstmuligheder i de efterfølgende år, så det handler om at arbejde med dem på en tålmodig og strategisk måde for at få et output, der giver resultater på både kort og lang bane.
Det skal du også have med i dine overvejelser, når du vælger dine platforme. Lige nu topper Facebook, men Instagram er i rivende udvikling, så hvornår krydser de hinanden på kurven? Til den tid vil du gerne have en stor følgeskare på Instagram, ik’?
Sådan får du kunder og glade medarbejdere
Sociale medier kan sælge. Det kan faktisk sælge rigtig godt – især fordi algoritmen kan sende dine opslag ud til flere tusind følgere, som ikke engang følger din side. Det er både smart og effektivt, men det kræver strategi samt hårdt og insisterende arbejde.
Kunsten er at sælge uden at fremstå som en sælger, for det lugter ens potentielle kunder lynhurtigt. Det handler i stedet om at skabe værdi samtidig med, at man skriver en fængende tekst, der sælger.
Tjek denne interessante case ud, hvor vi løftede et lille nichemedies artikelvisninger med 340 procent på få måneder – fra 29.000 visninger til 128.000 visninger.
Uden noget annoncebudget. 100 procent organisk.